ComX

Din leverandør af TV, Internet og Telefoni

ComX er historien om en virksomhed, der har udviklet sig fra en pionérvirksomhed i 2003 til i dag at være en velorganiseret virksomhed, med mere end 35.000 kunder og 60 medarbejdere. ComX har en bred produktportefølje, som er rettet mod bolig- og antenneforeninger. Vi tilbyder vores kunder højhastighedsinternet, kabel-tv og bredbånds-tv, IP-telefoni og mobiltelefoni, dørtelefoni og adgangskontrol.

Vi er stolte over, at vores kunder er meget tilfredse med både vores løsninger og vores daglige support. ComX ønsker at være en virksomhed, som det er let og ubesværet at være i dialog med, så vi hele tiden kan forstå vores kunders behov og gøre vores bedste for at imødekomme behovene.

Vision

ComX er gennem leverancer af kvalitetsløsninger en anerkendt og normsættende national udbyder af bredbåndsløsninger og integrerede kommunikationsløsninger til antenne- og boligforeninger, hvor vi viser vej til nye anvendelser af højhastighedskommunikation.

Denne vision opfylder vi bl.a. ved kontinuerligt at være på forkant med de teknologier som ændrer vores hverdag, samt ved at være i tæt dialog med vores kunder. ComX har en ledelse og bestyrelse, som brænder for at føre visionen ud i livet og sætte Danmark på verdenskortet som en førende IT-nation. ComX vil leve op til fremtidens krav for kommunikation og underholdning og vi vil sikre vores kunder, at de fortsat får fordelagtige løsninger. Derfor anstrenger vi os hele tiden for at udvikle vores produkter, koncepter og service, så de skaber værdi for vores kunder til glæde i hverdagen.